Statistik om alder for skolestartere

Her finder du statistik om børnenes alder ved skolestart i skoleåret 2011/12 og deres karakteristika. I august 2011 begyndte 66.074 børn i børnehaveklassen. Heraf var tre procent omgængere svarende til 1.950 børn. 9 ud af 10 børn starter rettidigt Af de nystartede elever i skoleåret 2011/12 startede langt størstedelen rettidigt, hvilket vil sige i det kalenderår, de fylder seks år. 89 procent af de 64.026 nystartede elever startede rettidigt, mens knap ni procent startede sent. To procent startede tidligt. Omgængere Af de elever, som var omgængere i børnehaveklassen fra året før, var 82 procent startet rettidigt, dvs. de var startet rettidigt, da de var nystartede i august 2010. En større andel af omgængerne startede tidligt (15 procent) i forhold til til de nystartede fra august 2011.

Karakterer i grundskolen

Se antal prøvekarakterer og karaktergennemsnit i de bundne prøver for prøveterminen maj/juni 2013. Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge fem bundne prøver samt to prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag. Antal elever I alt har godt 62.200 elever fra folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskole aflagt mindst én prøve i 9. klasse. Heraf er godt 44.800 elever fra folkeskoler, mens knap 9.500 er fra frie grundskoler, og knap 7.400 er fra efterskoler. Godt 500 elever har aflagt prøve fra en kommunal ungdomsskole eller ungdomskostskole. Antal elever, (ekskl. privatister og specialklasseelever), der har aflagt en eller flere af folkeskolens afgangsprøver (FSA), 9. kl., 2013: Folkeskoler 44.839 Frie grundskoler 9.487 Efterskoler 7.387 Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 523 Ialt 62.236 Karaktergennemsnit i de bundne prøver Elever fra frie grundskoler opnår det højeste karaktergennemsnit i de bundne prøver. Ved folkeskolens afgangsprøver maj/juni 2013 opnåede elever fra frie grundskoler et karaktergennemsnit på 7,5, mens elever fra folkeskoler opnåede det næsthøjeste karaktergennemsnit på 6,7.

Skole

Statistik om folkeskolelæreres undervisningsandel

Opgørelser af hvor stor en andel af folkeskolelærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Folkeskolelærernes undervisningstid fulgte i skoleåret 2013/2014 en arbejdstidsaftale enten fra 2005 eller fra 2008. Det er lokalt aftalt i den enkelte kommune, hvilken arbejdstidsaftale skolerne skal følge. De to arbejdstidsaftaler har forskellige undervisningsbegreber, der ikke umiddelbart kan sammenlignes. Der er derfor lavet en opgørelse for hver arbejdstidsaftale. Arbejdstidsaftale 2008 I alt har 81 kommuner og herunder 1.007 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2008 (2008-aftalen). Den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid planlagt til undervisning er i skoleåret 2013/14 på 34,5 procent brutto og 39,9 procent netto (det vil sige eksklusiv ferie og søgnehelligdage) for folkeskoler i de 81 kommuner, som benytter arbejdstidsaftale 2008. Det svarer til 16,6 undervisningstimer om ugen pr. lærer. Antallet af kommuner på 2008-aftalen er i perioden 2009/10 til 2013/14 forøget fra 63 kommuner til 81 kommuner. Opgørelsen viser også, at ud af lærernes samlede undervisningstid bliver 89 procent brugt til undervisning i normalklasser, mens 11 procent anvendes til specialundervisning – heraf 9 procent til specialundervisning i specialklasser. Arbejdstidsaftale 2005 I alt har 17 kommuner og 222 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2005 (2005-aftalen). Den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid planlagt til undervisning er i skoleåret 2013/14 på 36,2 procent brutto og 41,9 procent netto (det vil sige eksklusiv ferie og søgnehelligdage) for de 222 folkeskoler i de 17 kommuner, som benytter arbejdstidsaftale 2005. Det svarer til 17,4 undervisningstimer ugentligt pr. lærer. Opgørelsen viser også, at ud af lærernes samlede undervisningstid bliver 90 procent brugt til undervisning i normalklasser, mens 10 procent anvendes til specialundervisning – heraf 8 procent til specialundervisning i specialklasser.

Skole